Hvis du er træt af den måde, som din stue ser ud på, er det naturligt at tænke, at du har brug for at prøve noget nyt. Men hvis du ikke har så mange penge, kan det være lidt svært at se, hvor du kan sætte ind henne. For du kan jo ikke bare gå ud og købe nogle nye møbler, en masse maling og så gå i gang med at lave hele rummet om. I denne artikel kommer vi med tre gode råd til, hvordan du billigt og simpelt kan lave dit hjem om

1. Hæng noget nyt på væggene

Måske skal der ikke mere forandring til, end at du hænger noget nyt på væggene. Hvis du har haft de samme billeder hængende i mange år, er det naturligt, at du er begyndt at blive lidt træt af dem. Så kan det i stedet være en god ide, at du køber nogle flotte og billige plakater at hænge op. De kan på ingen tid give din stue et helt nyt udseende. 

2. Nye gardiner kan give nyt liv

Hvis du har nogle meget tunge og mørke gardiner, kan de være med til at stjæle noget af lyset fra stuen. Det kan derfor virkelig være med til at hjælpe på din indretning, at du køber nogle flotte og florlette gardiner. På den måde vil du virkelig komme til at føle, at der er sket en kæmpe forskel i dit hjem. 

3. Nye puder kan give nye farver

Hvis du er ved at være lidt træt af farven på sofaen, kan det hjælpe, at du finder nogle sofapuder i en anden farve. Puderne kan være med til at gøre, at du ser sofaen på en helt ny måde. Hvis du for eksempel har valgt jordfarvede puder, der går godt i spænd med sofaens grå betræk, kan du prøve at vælge nogle puder med nogle flere farver på. Det gør, at du ikke lægger lige så meget mærke til sofaens farve, som du gør til pudernes.