Har du kræsne børn, kan det være svært for dig at få dem til at spise grøntsager. Det er ærgerligt, hvis det hver aften bliver en kamp for dig at få dine børn til at spise deres mad. Det kan derfor være en god ide, at du sørger for at finde frem til nogle retter, som de i hvert fald godt kan lide. En af de retter med grøntsager, som mange børn godt kan lide, er broccolisalat. Det er en salat, der består af broccoli, bacon, solsikkekerner, tranebær og dressing. 

Først og fremmest er det en salat, der smager godt. Det er den vigtigste grund til, at der er mange børn, der godt kan lide den. Det salte bacon og de søde, tørrede tranebær komplementerer hinanden rigtig godt. Derudover er det en salat, hvor det er nemt for børnene at se, hvad der er i den. Mange kræsne børn bryder sig ikke om mad, hvor de ikke har mulighed for at se, hvad de spiser. Det gør dem mistænksomme i forhold til, hvad de spiser. 

Hvis du gerne vil prøve en broccolisalat af og se, om det er noget for dine børn, kan du nemt finde en opskrift på nettet. Du kan for eksempel gå ind på hjemmesiden dk-kogebogen.dk. Der har de mange forskellige opskrifter på mad generelt og også på broccolisalat. 

Hvis broccolisalaten bliver en succes, kan du begynde at ændre lidt på den. Det kan for eksempel være ved at tilføje nogle andre former for kerner eller nogle andre tørrede bær. Det er med til at gøre, at dine børn får prøvet nogle nye ting af, samtidig med at de har en base af broccoli, bacon og dressing, som du ved, at de godt kan lide. Forhåbentlig er det tricket til, at du kan få dine børn til at spise flere grøntsager.